Om Foreningen

Vores forening blev stiftet i november 2007 og vi er en gruppe af medlemmer, hvor af de fleste er forskere og studerende. Vi er en organisation af frivillige.

Den fælles interesse og ambition vi har er at støtte og udbygge et internationalt videnskabeligt netværk: skabe nye, tætte forbindelser mellem israelske forskere fra University of Haifa og danske forskere fra universiteter, institutter og private firmaer. Vi benytter gerne alle de kontakter vi har med andre universiteter og institutter i hele Israel og vi samarbejder med dem.

Vi mener, at samarbejde og videnudveksling er en af vejene man kan gå, hvis man vil fremme humanisme og fred, udrydde misforståelser folkeslag imellem og skabe grobund for en positiv og fredelig udvikling i verden.

Vi håber, at med donationer og investering i samarbejdsfora for forskere fra Israel og Danmark kan vi bidrage til at finde svar på nogle af de vanskelige udfordringer som menneskeheden konstant møder.

I foreningens arbejde benytter vi os af følgende redskaber:

·     Vi arrangerer symposier og konferencer i Danmark, hvor israelske og danske forskere fremlægger den nyeste forskning inden for fælles interesseområder

·     Vi inviterer forskere for at holde foredrag og forelæsninger i Danmark og i Israel

·     Vi arrangerer workshops, kurser og besøg på institutter og i institutioner i Danmark og i Israel som har interesse for grupper eller individuelle forskere

·     Vi rådgiver i muligheder for at opnå finansiel støtte for ophold i Israel eller i Danmark. Vi hjælper forskere og studerende fra University of Haifa, som ønsker at videreuddanne sig eller forske i Danmark. Tilsvarende hjælper vi danske studerende, der ønsker at studere i et spændende undervisningsmiljø på universitetet i Haifa, hvis fundats er garanti for videnskabelig integritet og samarbejde uanset religiøse eller etniske tilhørsforhold.

Vi holder alle interesserede orienteret om den nyeste forskning inden for de områder, vi hovedsagelig beskæftiger os med.

Danske Venner af University of Haifa, andre venskabsselskaber rundt omkring i verden og forskere fra University of Haifa, skaber sammen et humanitært initiativ som er dedikeret til forbedring af livskvalitet for hele menneskeheden gennem videnskabelige undersøgelser og nyskabt teknologi.

Vær aktiv sammen med os i at støtte forskning på højt niveau i humanismens tjeneste.